torsdag den 9. juni 2011

"Opskrift - Gulerodssuppe med mandel-æble-salsa"

Jeg har skrevet om den gulerodssuppe de sidste mange gange og tænkte at jeg lige ville smide opskriften ind! Jeg syntes selv den er super lækker og så er den rigtig sund!



FESTLIG HVERDAG. Hvis suppen spises som hovedret, skal ingredienserne ganges med halvanden, og der kan serveres grovbrød til.
Ingridienser:
Til 4 personer.

Suppe
100 g løg
250 g gulerødder
100 g tørrede røde linser
1 l grønsagsbouillon
2 tsk. tørret mynte
ca. 2 spsk. æbleeddike
cayennepeber, efter smag salt

Mandel-æble-salsa
50 g mandler
3 spsk. hakket bredbladet persille
1-2 pigeonæbler, eller andre æbler, ca. 100 g
 1 spsk. æbleeddike
1 fed presset hvidløg
1 spsk. olivenolie
1 tsk. tørret mynte
salt



SUPPE: Pil løg, skræl gulerødder og skær dem i mindre stykker. Kom dem i en gryde med skyllede linser, bouillon, mynte og cayennepeber, og lad suppen simre under låg i ca. en halv time, til alt er mørt. Blend suppen med en stavblender, og smag den til med salt, cayennepeber og eddike.


SALSA: Hak mandlerne groft, og rist dem på en tør, varm pande, til de er let gyldne.  Hak persillen groft. Skær æblet i små terninger, udelad kernehuset, og vend terningerne i eddiken.



SERVERING: Bland æbler, mandler, persille, hvidløg, olie, mynte, og smag til med salt. 
Server suppen med salsa på toppen.

0 kommentarer:

Send en kommentar